torsdag den 15. marts 2012

CHOKOLADECUPCAKES MED HINDBÆRFROSTING








I dag havde jeg tidligt fri, så ville bruge noget af min tid på at bage cupcakes. De blev virkelig lækre! Men min frosting blev en smule flydende, må jeg gøre bedre næste gang :-)

Chokolade cupcakes
6 spsk Smør
300g Mørk chokolade (groft hakket)
3 store æg
2 ½ dl sukker
2 dl mel
¼ tsk Bagepulver
½ dl kakaopuver


- Forvarm ovnen til 175 grader. Smør 12 muffinsforme med olie eller andet fedtstof og stil dem til side.

- Smelt smørret sammen med 3/4 chokolade. Rør rundt til blandingen er fin og glat. Fjern gryden fra varmen og stil den til side.

- Tilsæt sukker og æg til en stor skål og pisk grundigt. Tilsæt mel, kakao og bagepulver. Vend chokoladeblandingen i dejen og tilsæt til sidst den sidste 1/4 chokolade og vanødder (valgfrit).

- Fyld muffinsformene med dej og sæt dem i ovnen. De skal bage ca. 20 minutter.


Hindbærfrosting

1,5 past. æggehvider
50 gr sukker
110 gr usaltet smør, meget blødt
1 tsk vanillesukker
40 gr hindbær

- Pisk æggehvider og sukker i en skål over et vandbad til alt sukker er opløst.
- Tag skålen af vandbadet og pisk videre indtil æggeblandingen er kold og stiv. Det er meget vigtigt, at blandingen er blevet så kold som muligt.
- I en anden skål piskes smør og vanille indtil det er helt blødt.
- Bland én spiseske af den stive æggeblanding i smørblandingen mens du pisker ved lav hastighed. Fortsæt med én spiseske æggehvider ad gangen indtil det hele er blandet sammen. Hvis æggehvideblandingen ikke er helt kold kan det ske, at smørret smelter når det blandes sammen, og så bliver blandingen flydende. Det må ikke ske!
- Vend de mosede hindbær i.
- Det kan hænde, at frostingen på dette stadie skiller. Det er fordi hindbærrene og smør/æggeblandingen har forskellige temperaturer. Så hvis du bare fortsætter med at piske (i laaang tid) vil det efterhånden få samme temperatur.
- Så er der kun tilbage at dekorere kagerne og sprede glæde hos venner og bekendte med dine smukke cupcakes!







//Cristina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar